Om vaskeægte vaskebjørne
”oh my God, look, it’s a fucking skunk!” brøler Mathilde, da hun falder ud af Uberen og zig-zagger hen imod syv opsprættede affaldssække, foran vores adresse. En ting er sikkert, Mathilde har fået tequila, for overfor hende sidder to vaskeægte vaskebjørne. Godt nok er både dem og stinkdyr et sjældent syn for en fuldblods skandinaver, men der er tilstrækkelig stor forskel på disse to pattedyr, til at forvekslingen mellem dem bør være tilladt for et menneske med en gennemsnitlig intelligens. Måske et svigt i den omtalte homosapiens tidlige barndom, viser sig her. Et svigt i form af fraholdelse fra at se den omtalte Disneyfilm ”Bambi”, hvor et nuttet stinkdyr flirter med sit publikum, ved brug af sine lange øjenvipper. Det er heller ikke et rart syn for et rødhåret barn, der selv har gennemsigtige grise-lignende øjenvipper. Ja, Mathilde var født som rødhåret. Det taler vi ikke om.
Det var i øvrigt en storslået og kulturel aften, hvor vi fik oplevet en række forskellige barer og en enkelt club, ved navn DNA Lounge. Men som ærkevikinger må det påstås, at amerikanere bare ikke formår at feste på vores niveau. Vi ved ikke hvad de laver på det dansegulv, de danser i hvert fald ikke. Det gjorde Maria derimod, hun dansede så heftigt, at hun kom til at kaste sin Gin og Tonic (med Hendrick’s gin i, for helt ærligt, hvem fanden har tid til en slatten Gordon’s) direkte op i luften. Den landede med hovedet ned af, på dansegulvet. Maria var i frustration lige ved at ligge sig på gulvet, og suge den lille GT sø op med munden, men Mathilde fik heldigvis stoppet hende i tide.
For at forsætte i den kulturelle ånd, som kendetegnede denne smukke aften, valgte Emma, Mathilde og Maria at tage en Lyft til In-N-Out, da DNA Lounge lukkede (kl 2… tsssssk, kom nu Californien!!!). In-N-Out er en fastfood kæde, som primært findes i Californien, hvor den også var founded. Den har ry for at servere kvalitetsjunkfood, ja, de to ord kan sagtens forenes! Derudover er In-N-Out også kendt for at behandle deres ansatte godt, og som en af de eneste fastfood kæder, betaler de deres ansatte en højere løn end hvad der ellers er minimumlønnen i Californien. In-N-Out har en ”no-freeze policy”, og producerer råvarerne tæt på deres restaurant locations, hvilket gør at maden er helt frisk når den serveres for gæsterne. De har verdens bedste pomfritter, og de bliver endnu bedre hvis man bestiller dem som ”animal style”, hvilket er en hemmelig add-on til deres normale menu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar