She's Miss California, hottest thing in west L.A

House down by the water. Sails her yacht across the bay

Drives a Maranello, Hollywood's her favorite scene

Loves to be surrounded with superstars that know her name

Torsdag d. 19. Januar

Om forskellen på det amerikanske vs. danske startup-miljø og gode råd dertil.

Selvom denne tur har været præget af mange quirky, bizarre og ganske morsomme momenter, har der også været plads til at gøre nogle seriøse observationer. Trods vores eventyrlysten ser vi os selv som fornuftige og ambitiøse individer. Vi springer næppe over, hvor gærdet er lavest, simpelthen fordi det er for nemt. Vi synes selv at “we have it all figured out”, men måske har vi også den fordel at vi under vores uddannelse udelukkende har beskæftiget os med iværksætteri og alt hvad det indebærer og det har altså givet os en nyttig baggrundsviden, der har sat alt det vi så har lært herover i perspektiv.

Vi vidste for eksempel ikke hvordan det er at starte virksomhed herovre i “det store USA” (udtales på denne tur som et sammensat ord og ikke som en forkortelse, altså usa), og det synes vi var ret interessant at holde øje med. Så her kommer listen over hvad vi har lært er vigtigt at huske, når man starter virksomhed, hvis man altså godt kan se bort fra Trump-tragedien, og tænker, at et liv i det forjættede land trods alt er bedre end i lille DK.

• I USA kan det rent faktisk være en fordel hvis du har haft en virksomhed før, som ikke overlevede. Det betyder nemlig at du har kendskab til processerne og forhåbentligt har lært af dine fejl, hvilket gør at du har større chance for at lykkes denne gang!
• “Investers go big so you need to go big too”
  I USA investerer de i skalérbare virksomheder, dvs. at hvis der blot er 0,01% chance for at blive en milliardvirksomhed, så investerer de. Hvis de til gengæld regner ud at der er 5% chance for at du vil blive 200.000 værd, så investerer de sikkert ikke.
• Angel investors eller akkrediterede investorer, som de også hedder, er store på markedet herovre og generelt dominerer Silicon Valley på den front. Så få fat på en af dem.
• Advokatregninger betales først når man har fået sin funding. Ikke før - og det er jo er jo egentlig meget rart.
• Der bliver hurtigere taget beslutninger herovre end i Danmark. Superstjernerne er også mennesker og man kan gå ud og få kaffe eller spise frokost med dem, og måske ende op med at gå derfra med en ny samarbejdspartner eller investor. Så nemt er det. Generelt er der en kæmpe “pay it forward”-kultur herovre. Folk har meget travlt men er stadig imødekommende, når man rækker ud til dem. Enhver vil gladeligt bruge 15 minutter på at uddybe en bestemt ting du har undret dig over eller har brug for hjælp til. I sidste ende kan det jo måske lede til et fremtidigt samarbejde som hjælperen kan tjene på (alt handler stadig rigtig meget om penge og muligheder).
• Når du pitcher: vær sikker på at du har bare en lille bitte smule validering af dit produkts indflydelse. Selv hvis du kun har 30 brugere ud af de 100 du har på din “liste”, så indikerer det alligevel at der er folk derude, der er interesserede i dit produkt. Namedropping er også godt. Alt det der skal til, for at underbygge din virksomheds eksistensberettigelse over for investorerne.
• Få fat i folk der forstår det, du laver.
• Det er dyrt, dyrt, dyrt at bo herovre! Både ift. løn og boligudgifter, men omvendt så er massefylden af både talent og kapital fantastisk og det er det hele værd.
• I USA forstår de vigtigheden i at det at opbygge en stærk brugerbase og et brand online er en langsigtet strategi. Det handler ikke i lige så høj grad om at generere indtægt her og nu som det kan gøre i Danmark. På den måde kan man nemlig nemt misse nogle vigtige steps, som kan være afgørende for om du bliver en 200.000 dollar virksomhed eller en milliardvirksomhed.
• Costumer feedback is key! Alle vi har mødt herovre har sagt det. Det er uvurderligt, for det er jo trods alt kunderne der i sidste ende skal bruge og betale til dit produkt. Det er derfor vigtigt at måle på kunderne og handle på det efterfølgende. Hvad vil de betale for og hvor meget vil de give?

Vi har generelt lært rigtig meget om startup-miljøet herovre, de emotionelle aspekter ved at have egen virksomhed, om fremtid og teknologi, og om innovation og det kreative mindset.

Som den kære britiske Ben fra Adobe så fint sagde: “Creativity is everywhere - no longer just at your desk!”

Oven på den lukker og slukker vi, og siger tak for nu. San FranDisco, du har været en fest for os, og nu vil vi sætte os ind i flyet, SendtAfSted med SAS i vores plys loafers og nakkestøtte og drømme os hen til en fremtid, hvor vi mødes igen.

So long.

XOXO Mathilde & Maria

Søndag d. 15. Januar

Hørt i en Uber

Herovre er der ingen tvivl om at Uber rules the world, og det er klart federe at køre med Uber her end det er derhjemme, for hold nu fast hvor møder vi mange forskellige mennesker, som alle er nysgerrige, åbne og snakkesalige. Lige fra Metallica-Bill i sin kæmpe Jeep, til søde ligusterhæk-Sarah i sin Toyota Corolla og bad girl-Monique med guld hoops i ørene og sin blå Honda der spytter den vildeste r’n’b ud af højtalerne. Der er langt fra Mohammed og Fahid fra København, der altid lige skal køre lidt for stærkt og lige prøve at køre en omvej. It’s funny, because it’s true.

Og så var der Hunter. Hunter var en ret handsome fyr, der egentlig er fotograf, men som prøver at tjene lidt ekstra skillinger som Uber-chauffør, for at kunne betale sin absurd høje husleje. Han fortalte noget interessant, netop om begrebet Cali-exit og hvordan en masse tech-guys fra Silicon Valley var ved at samle den her bevægelse, der skulle sætte det igang: Californiens svar på Brexit. Say what!

Californien er en af de rigeste stater i USA og kunne faktisk godt klare sig alene, for her er det hele og de fleste mennesker er ret veluddannede og intelligente (lige en lille indskudt sætning: man kan selvfølgelig sige meget om Los Angeles, men der er trods alt en masse rigdom der...). Der er helt seriøst snak om et Cali-exit, og når man tænker over det, så hvorfor ikke? Californien er jo så stort at det sagtens kunne være et land, og som Hunter også sagde, så vil de folk der er født og opvokset her, aldrig rejse væk i alt for lang tid af gangen, for der er squ så dejligt i Cali. Men altså, vi forstår det jo godt. Hvem vil ikke have palmer og perfekt guac’ på daglig basis? We would. Ham Hunter var altså nice. Han indrømmede faktisk at de fleste mennesker i det her land “they’re pretty dumb” og når man ser på midt- og sydstaterne, så er de ikke særlig veluddannede og bidrager blot til hinandens uintelligenthed. Så trist. Så vi forstår godt befolkningen her fra solskinsstaten og deres ønske om at være selvstændige. Hunter sagde også dette: “... I mean, we had Ronald Reagan as president and he was an actor! It has happened before and it really indicates how stupid this country is”. Han indrømmede dog også at “well, we had Arnold Swarzenegger as governor, but again, the govenor doesn’t really do much, so I guess it was ok”.

Well said, man. 


Vi synes nu alligevel lige at vi vil give lidt plads til at sige, at der dog er kommet en del godt ud af dette land alligevel. Nogle der sagde Napa Valley wine? Nej, okay, vi prøver igen: In-n-Out, cheesecake, Meryl Streep, peanutbutter/jelly, Bernie Sanders, Beyoncé, Apple, Disney, og vi kunne blive ved.

Lørdag d. 14. Januar

Om vaskeægte vaskebjørne

”oh my God, look, it’s a fucking skunk!” brøler Mathilde, da hun falder ud af Uberen og zig-zagger hen imod syv opsprættede affaldssække, foran vores adresse. En ting er sikkert, Mathilde har fået tequila, for overfor hende sidder to vaskeægte vaskebjørne. Godt nok er både dem og stinkdyr et sjældent syn for en fuldblods skandinaver, men der er tilstrækkelig stor forskel på disse to pattedyr, til at forvekslingen mellem dem bør være tilladt for et menneske med en gennemsnitlig intelligens. Måske et svigt i den omtalte homosapiens tidlige barndom, viser sig her. Et svigt i form af fraholdelse fra at se den omtalte Disneyfilm ”Bambi”, hvor et nuttet stinkdyr flirter med sit publikum, ved brug af sine lange øjenvipper. Det er heller ikke et rart syn for et rødhåret barn, der selv har gennemsigtige grise-lignende øjenvipper. Ja, Mathilde var født som rødhåret. Det taler vi ikke om.

Det var i øvrigt en storslået og kulturel aften, hvor vi fik oplevet en række forskellige barer og en enkelt club, ved navn DNA Lounge. Men som ærkevikinger må det påstås, at amerikanere bare ikke formår at feste på vores niveau. Vi ved ikke hvad de laver på det dansegulv, de danser i hvert fald ikke. Det gjorde Maria derimod, hun dansede så heftigt, at hun kom til at kaste sin Gin og Tonic (med Hendrick’s gin i, for helt ærligt, hvem fanden har tid til en slatten Gordon’s) direkte op i luften. Den landede med hovedet ned af, på dansegulvet. Maria var i frustration lige ved at ligge sig på gulvet, og suge den lille GT sø op med munden, men Mathilde fik heldigvis stoppet hende i tide.

For at forsætte i den kulturelle ånd, som kendetegnede denne smukke aften, valgte Emma, Mathilde og Maria at tage en Lyft til In-N-Out, da DNA Lounge lukkede (kl 2… tsssssk, kom nu Californien!!!). In-N-Out er en fastfood kæde, som primært findes i Californien, hvor den også var founded. Den har ry for at servere kvalitetsjunkfood, ja, de to ord kan sagtens forenes! Derudover er In-N-Out også kendt for at behandle deres ansatte godt, og som en af de eneste fastfood kæder, betaler de deres ansatte en højere løn end hvad der ellers er minimumlønnen i Californien. In-N-Out har en ”no-freeze policy”, og producerer råvarerne tæt på deres restaurant locations, hvilket gør at maden er helt frisk når den serveres for gæsterne. De har verdens bedste pomfritter, og de bliver endnu bedre hvis man bestiller dem som ”animal style”, hvilket er en hemmelig add-on til deres normale menu.

In-N-Out er altså ret fantastisk, især ifølge Mathilde, som elsker koncepter! Desværre var der lukket da vi ankom… Så, det blev til havregryn da vi kom hjem. Naturligvis først efter at have betragtet det prægtige dyreliv foran vores hoveddør. Alligevel kan I lige få en teaser fra et andet magisk øjeblik på In-N-Out.

Fredag d. 13. Januar

Pink, pink, pink

En pink morgen hos Lyft, som by the way er et mega sejt firma. Oprindeligt var det lavet til kvinder, hvilket er årsagen til den let genkendelige skrigende, råbende, sindssyge, fascinerende pink farve i deres brand. Lyft er kendt for at være en mere human virksomhed, hvis værdier handler om at dele, om at passe på miljøet og om at have det godt sådan helt generelt. Det er let at fornemme hvordan disse værdier er afspejlet både igennem deres chauffører, deres passagerer og iblandt de ansatte på hovedkontoret. Det hjalp også på det hele, at vejret var lækkert, og at det var fredag. Det var en fantastisk start på dagen, selvfølgelig med undtagelse af, at Chrystal var efterladt derhjemme i sengen, hvor hun sugede strepsils, som en igle på en babyryg.

Lyft havde ellers været lige noget for Chrystal! Som chauffør for Lyft får du nemlig en række fordele, blandt andet får du rabat hos Shell! Og vi ved jo alle sammen godt hvor meget kærlighed Chrystal har til Shell. Derudover får man også rabat hos Starbucks og et par andre butikker, hvilket bragte et smil på mine læber, da jeg bliver glad over at kunne støtte en virksomhed, som går op i de ansattes velbefindende. Det er tydligt at mærke den omtalte feel-good vibe hos Lyft, for ingen chauffører gør én mere tilpas, end dem der kører for Lyft.

En anden badass pink ting der skete, var selvfølgelig .WO! Vi ankom til Innovation Center Denmark efter det opLYFTende besøg. Her skulle vi pitche vore upcoming virksomhed, .WO for to hardcore Silicon Valley B0$$es. Hvis I i øvrigt sidder derude og er i tvivl om hvad .WO er, så kan i lige tage et kig på denne video:

altså, et abonnementsbaseret hygiejnebrand som har følgende værdier: 
Tillid, tilgængelighed, behagelighed og gennemsigtighed. 
.WO tilbyder kvinder bind og tamponer til en fair pris, 
samt bidrager til at kvinder i udviklingslande får adgang til disse produkter, 
på lige for med andre kvinder rundt om i verden.

...Selvom det var lidt nervepirrende at skulle pitche igen, specielt uden Maria og Nanna, som begge var sygdomsramte, nailede vi det. Mig og Julie satte ild til lokalet med .WO, og de var vilde med det! Faktisk så vilde, at de synes det var den fedeste idé. Så vi badede lige i ros, men undrede os frygteligt meget over hvor champagnen var blevet af.. Men så igen, vi har jo trods altså GULDtæpper.

Onsdag d. 11. Januar

Verdens heldigste kvinde, Sally.

Tirsdag d. 10. Januar

Software for dummies

En grå morgen, hvor vi hverken har fået kaffe eller morgenmad, men blot forsøger at se ud af vores øjne, uden at drukne i regn. Området er South of Market, og omgivelserne minder uhyggeligt meget om en zombieinvasion på denne våde morgen. En mand står og råber højlydt af et parkometer, som ser uskyldigt tilbage på ham. En gruppe forhutlede barfodede mænd er stimlet sammen om indgangen til et suppekøkken, og på den anden side af gaden ligger tre sovende skikkelser under et halvtag, pakket ind i soveposer. Alt i alt et deprimerende scenarie, som vi befinder os midt i, indtil vi får øje på vores location, Zendesk.

Vi går ned ad en lille gang og bliver mødt af en (ret flot) Australsk mand, ved navn Jason. Han viser os ned i et andet lokale, hvor vi hurtigt føler os godt tilpas, omgivet af lækre designmøbler placeret luftigt rundt omkring i det store rum. Farven grøn er gennemgående over hele området, og på en væg midt i rummet hænger et stort, blødt, grønt tæppelignede objekt, som er lavet af broccoli. Ej, det er nok ikke lavet af broccoli, for så var duften i rummet nok ikke helt så frisk. Men det minder frygteligt meget om, altså tæppet, tæppet minder om broccoli. Broccoli eller romanesco  i hvertfald. Det associerer til noget sundt og indbydende, hvilket Zendesk som brand i høj grad lever op til. Tænk at software kan være zen, men det kan det, og det er det. Altså, det her sted havde ligesom deres egen Buddhafigur: ”Zendesk-buddhaen”. Så føler man sig sgu i gode hænder, også selvom man er talblind, og igennem samtlige matematik- og fysiktimer har knebet øjenbrynene let sammen, nikket med en finger på hagen, og forsøgt at se sin lærer meget seriøst i øjnene, så det ikke gik op for ham, at man ikke fattede en skid af hvad han havde talt om de sidste 45 minutter. Men her var der altså ingen af os der fakede, det her var lige til at spise, så det gjorde vi.

...Jason <3

Om hardcore business og at bevare sin forstand, part II

Danske Cathrine grundlagde en virksomhed, der blev opkøbt af Cisco og hun bor nu i San Francisco og prøver at vænne sig til tilværelsen hos en stor corporate instans i stedet for sin lille startup hjemme i København. Det var rigtig interessant at høre, hvordan sådan en international købsproces fungerer og hun kom med mange gode råd.

1. Hav en i din virksomhed, der kan håndtere bogholderiet!
Generelt er det virkelig vigtigt at have styr på det fra start. En potentiel køber får adgang til alt dit bagland og har det retslige ansvar for alle dine tidligere beslutninger, så de skal igennem DET HELE. Note to self: Send ikke bare al lortet til en revisor.

Det var faktisk ret mindblowing at høre hvordan 120 personer fra CISCO var sat på opkøbelsessagen, og endda til en virksomhed på blot otte personer. Tal lige om grundighed. Det er ikke for sjov herovre. At skulle betale 4 mio i advokat- og revisorregninger er heller ikke for sjov. Shittos.

2: Hvis man vil til USA med sit firma, så lav et Inc. fra start og først derefter et dansk Aps til at styre den danske del af virksomheden. Det er både meget nemmere og koster mindre.

Cathrine fortalte også lidt om hvordan man overflytter en dansk virksomhed til USA. Hun og hendes kompagnon joinede acceleratoren på turistvisum men måtte efter 180 dage tilbringe noget tid i DK for ikke at bryde reglerne. Med turistvisum må man gerne tage møder i landet men ikke arbejde permanent. De måtte også lave et Inc.-firma herovre samtidig med at de havde det danske Aps. Det er altså bedst at oprette firmaet herovre, blive registreret og have amerikanske ansatte, men man kan så ikke arbejde her selv (gotta love Skype, huh). Som startup-grundlægger kan man åbenbart kun gøre det ved at søge om et H1B-visum eller få management visum, men det er svært. Det hele er generelt lidt svært, synes vi, og vi er da ved at miste pusten lidt med al den information vi får.

Cathrine og sin partner havde altså gjort det omvendt og blev betalt gennem deres danske Aps., men da al investering gik til Inc.-firmaet måtte de overføre penge derfra for at kunne få løn.

3: I San Francisco er der masser af adgang til investorer!

Yes! Folk herovre vil rent faktisk gerne hjælpe og ikke kopiere din idé (har vi ikke hørt den før?). I Danmark får man kun halvdelen af den validering som kan kan få i USA men til de samme forhold, så det kan helt sikkert bedre betale sig at få investeringer fra USA.

4: Find det rette team, som både er uddannede og skilled og tag til USA!

Her er noget, vi kan forstå.

To sum it up, her er rule no. 1 über alles: Have your shit together from the beginning! (and think about the exit from day one)

Tak Cathrine, du har lige gjort os endnu mere pissebange for at starte egen virksomhed. Puha et ræs og en skala det er at gøre noget herovre. Man skal virkelig være lavet af et særligt stof for at kunne klare det og have den form for is i maven, det kræves. Vi er begge helt enige om at ingen af os er programmeret til at leve på bare en SU - vi har været der og det var ikke fedt. Vi er dog så velsignede at vi begge har haft en rimelig tryg og stabil barndom med ressourcestærke forældre, der gerne spæder til (Som Marias mor sagde: Det er jo nu at du har brug for vores penge, og ikke når vi engang er døde og du alligevel har et mega boss job, du bliver betalt godt for. Well said, mummy). Nu skal det ikke lyde sig at vi er forkælede, forvente og naive, for vi har skam fået vores tæsk i livet, der har lært os at klare ting selv, stå op for hvem vi er og tage tyren ved hornene. Så hvis der er nogen, der skal kunne klare det, så kunne det godt være os, tænker vi. Når det så er sagt, er vi stadig glade for at have det godt og det med at være i næsten milliongæld og leve et rutsjebaneliv, hvor hver dag er en spændingskurve, har vi nerver nok til det? Så godt kan vi altså heller ikke lide havregrød. Der skal fandme være råd til peanutbutter, hvis det er med den på.