Tirsdag d. 3. Januar

San Frandisco ved ikke hvad der har ramt den...

Regnen piskede ned på min isse. Ej, sådan kan vi ikke starte. In medias res er godt, men nu må vi hellere tage den helt fra begyndelsen.

Efter en indholdsrig tur til LA med et brag af en nytårsfest på Katana og Mondrian Hotel, et ødelagt guldtæppe(nej, vi har ikke gulvtæpper, vi har guldtæpper), vininfluenza, photoshoots, shopping og en mystisk kaffekande i et blurry moment på et billede ingen af os husker, tager vi til San Francisco fyldt med trang til mere urban exploration. Da vi lander, knustes vores drøm for en stund, da vi ikke kan se forskel på himmel og asfalt. Alt er gråt, og det regner så meget at ingen gnist kan holdes tændt. Det første vi spørger vores uber-driver i lufthavnen er, om han ikke nok vil køre os de 6 timer det tager tilbage til LA (desværre havde vi ikke mulighed for at betale det fulde beløb, da Maria havde købt en lyserød kaninpels i størrelsen stor large - godt at Mathilde godt kan lide nudelsuppe #fællesøkonomi). Som vi kører på highwayen mod byen bliver vi dog enige om at her er ret flot og frodigt. Sikkert endnu flottere i godt vejr. Det regner, men vi skal bo i Sunset District. Alt er godt. Troede vi. 

Vi ankommer til vores airbnb og kan godt se at den “have” vi var blevet lovet består af et 2 kvm’s ukrudtsbefængt betonhelvede og et skur til en hjemløs mand. Vi går ind ad døren og bliver mødt af en semi suspekt lugt: botanisk have møder Amager-forbrændingen. Vi tænker, at der er potentiale til en ny udgave af Bertie Bott’s Every Flavour Beans fra Harry Potter. På den positive side møder vi Bryndis og Emma, som begge har været i byen i et par dage og det lyder til, at de har haft det godt, lige bortset fra Emmas tvivlsomme omgang med en asiatisk hostel-roommate, der åbenbart ikke kender til princippet i en køjeseng frem for en dobbeltseng - godt at Emma er en hårdfør type(det med asiaterne vender vi for resten tilbage til).