Onsdag d. 4. Januar

Om regn og en gammel læresætning

Første skoledag. Regnen pisker ned, og her er gråt og vådt. “It never rains in California!” Yeah right. Der blev vi røvrendt. Vi føler os lige 30 år ældre, og forestiller os, hvordan vi kommer trissende ned ad gaden med rolator, Eccosko og de der safari-regnhatte, som gamle mennesker altid render rundt med, og er helt krumryggede og bander for os selv om verden og nutidens unge mennesker. Vi har sovet dårligt, lad os bare sige det sådan. Holdt vågen af køleskabets larmen, overboens trampen (årets underdrivelse), nabosengens knirken og en fellow rejsekammerats farfar-snorken. En masse -en’er der kan kaste selv den bedste drøm og intention ned til det fjerneste hjørne af “Fuck alt, det’ ligemeget” delen i dit hovede.

Vi mødte de andre, kom inden for i Techshop, hvor vi blev mødt af den sødeste mand, som holdt et oplæg om Maker-bevægelsen og 3D-maskiner med dertilhørende tour. Desværre var det så koldt både inde og ude at det var svært at holde gejsten oppe. Der var dog en ting Maria var ellevild med, og det var en artikel fra et maker-magasin om, hvordan man kunne lave sin egen kaffebrygger af træ (#kaffenørden). Mathilde havde et godt øje til en popcornmaskine (#loverofeverythingweirdandeatable).

Vigtigt.

Inden for hos Techshop. Specielt én af tegningerne talte meget til os denne dag.

Kan du se hvad det er?

Inden for hos Cobaltix, som i øvrigt ligner en nyligt renoveret lade, der er ved at blive gjort klar til en større barn-party med dertilhørende lyskæder, blomsterarrangementer og hængende lanterner af gamle syltetøjsglas med levende lys i(Vi kan lige forestille os det i hvert fald! Sådan et af de der arrangementer man kun ser i amerikanske film eller på Pinterest), blev vi hostet af sympatiske Steve Walker, som lagde ud med at give selv et oplæg om sin historie og det, at være iværksætter. Der var som sådan ikke noget nyt for os i det han sagde, men det gjorde så godt helt ned i maven at kunne nikke genkendende og bekræftende til det hele, for det var også ting vi har arbejdet med og er blevet pisket igennem på E-design! Han udtrykkede blandt andet hvor vigtigt det er at have team members med andre kvalifikationer end én selv, der har samme drive for projektet, og at man aldrig bør starte en virksomhed alene. For investorerne er det nemlig ikke kun produktet de investerer i; det er i lige så høj grad teamet, for det er dem der skal bære det videre, og sørge for at investorerne får noget ud af deres investering.

Generelt er Steve Walker en af de personer man bare har lyst til at kende. Et af hans mantraer, som han lagde meget vægt på at fortælle os, er: “Be nice! Do good to others”. Hvis ikke man havde været der, virkede det måske lidt påtaget og man kunne betvivle om det bare var ren snak uden handling, vi er vel i Amerika, men vi følte virkelig at det kom fra hjertet, når han sagde, at alle herovre rigtig gerne vil hjælpe hinanden, og det er vigtigt at tænke på andre.
Men ér det nu også sandt? I USA? Det land, der om ganske få uger får en præsident, som har tænkt sig at gøre det stik modsatte? Men det er anderledes i San Fransisco, sagde han. Her er der ingen Trump-tilhængere (eller også gemmer de sig bare rigtig godt) og det bliver tydeligt for os at landet i høj grad er i splittelse.

Slutteligt fik vi lov til at pitche vores idéer for Steve og han var heldigvis vild med vores! Okay, nu er vi ligesom igang. Vi begynder at mærke det. Succes! Stemningen løftedes også en smule af at Bodil kommer til at kalde Kenny for Kevin, og det blev afledt af Kenny, der indrømmer at hans kæreste ofte kalder ham Ulla! What a show, og vi loller lidt, men vi kan lide det, kan vi, og det hele skal nok blive godt.

En anden ting, som Steve Walker lagde meget vægt på, og som vi også har lært er: målgruppe, målgruppe, målgruppe! Kom ud og gør noget - skab netværket, test og revurder! Maria kommer til at tænke på sin matematiklærer fra folkeskolen, den kære Tom Palsgård, som altid, når der var problemer med procentregning, råbte: “Find forhelvede 1%!”. En sætning hun altid vil kunne huske, selv hvis hun blev vækket klokken to om natten som en anden nervøst svedende garder i militæret, der skulle stå rank overfor senior løjtnanten og gengive en eller anden famøs sætning uden at blinke med øjnene, for ikke at få en straf! En anelse hårdt for en stakkels nervøs 7’ende klasser? Måske. Men virker det? JA!
Så derfor: Spørg forhelvede målgruppen!

Og så lader vi den stå der.