Lørdag d. 7. Januar

Om størrelser udover det almindelige

Dominoeffekten har slået til og Maria er nu den næste i rækken til at lægge sig syg. Bryndis har været smart og taget de hurtige sko på nakken (bogstaveligt talt, skoene var pakket) og er taget på weekendtur med spa og rødvin til Redwoods med nogle af de andre. Jealous much? Oh yes!
Der er ikke meget interessant at berette om denne dag på nær et par episoder, som absolut havner på den gyldne liste.

Vi havde været så smarte at gå i Lush i torsdags og købe to gigantiske, farvede såkaldte “bath bombs”. Literally, bombs man lægger i badet og som derved opløses (eksploderer?) og fylder dit varme badekar med forskellige farver, aromaer og olier alt efter hvilken stemning, du vil skabe. Blandt udvalget af “confetti bombs”, “sex bombs” og “energy bombs” tog vi det beskedne valg og gik derfra med henholdsvis “yoga bomb” og “lavender bomb”, som skulle bidrage til bedre søvn lige i Mathildes ånd, som ellers gladeligt, ja nærmest helt spirituelt, tager sit melatonin hver aften.

Efter Mathilde havde nydt sit lavendelbad skete der noget højst besynderligt: Hendes højre side af overlæben voksede hurtigt til dobbelt størrelse, og til stor morskab (for os andre) fulgte resten, og senere underlæben, med i bedste botox-stil. Hermed blev Kimberly døbt. Så nu har vi altså Chrystal og Kimberly; to rowdy LA chicks på corporate-tur til San Francisco. Det skal nok blive interessant.

Anden begivenhed denne sygdomsramte lørdag var den tur efter chicken soup, som vi lige med nød og næppe kunne slæbe os ud på. Stormen havde lagt sig, og vi blev enige om, at det faktisk var ret rart at komme ud fra helvedesrummet og væk fra lyden af overboens psykotiske rottehund, som uden tvivl må have en form for ADHD eller lignende diagnose.

Husets food researcher, Maria, havde trods sygdom og helvedeshovedpine gennemtrawlet Yelp, for hvor man kunne få den bedste chicken soup i nærheden (#gåaldrignedpåmad #foodie). Valget faldt på Kevin’s Noodle House, selvom associationerne ikke ligefrem landede på vietnamesisk gourmet, men nærmere et syn af vores alle sammens Kenny AKA “Kevin” iklædt et tvivlsomt hvidt forklæde bag grillen inde på Kevins, ikke noodle men, Kebab House som man kun kan finde den i Nordvest i København. Maria insisterede dog på at den altså var bedre end det mere asiatisk-klingende Phó Phó Quien på den anden side af gaden. Og sikke en overraskelse.

Vi kom ind til et propfyldt lokale fyldt med lokale asiatere (hvilket altid er et godt tegn!), og på nul-komma-fem var der på helt magisk vis et bord til os. God asiatisk stemning og en lille dreng der kaster op midt i det hele - velkommen til Kevins Noodle House!

Maria havde googlet sig frem til at en kendt kok havde anbefalet deres pho og shrimp cakes, så dem var der selvfølgelig ingen tvivl om skulle på bestillingslisten. Hun var også blevet anbefalet at bestille en size small, for det med american kingsizes havde dette noodle house taget helt bogstaveligt til sig - vi snakker små asiatere på størrelse med en shetlandspony, der sidder og slubrer nudelsuppe i sig af hvad der størrelsesmæssigt kan sammenlignes med en kæmpe foderspand. En til hver, selvfølgelig. For godt nok er heste flokdyr men de deler fandme ikke deres mad (#nosolidarity #denstærkestehestvinder).
På trods af en kær lille asiatisk kvinde, som ikke forstod at Maria ville bestille en flaske vand og i stedet helt forvirret bare valgte at gå, fik vi hurtigt vores mad og der gik det op for os, at vi var kommet til det helt rette sted. What a meal. Very nice, very cheap, yes. Vi blev mere end mætte på den der rigtig gode måde, når man har haft ondt af sig selv og ikke spist i to dage.
Tak for i dag.